Søstrene Grene

Søstrene Grene

Velkommen til Søstrene Grene i Frederikssund!

Fortællingen om de to søstre

I et kreativt hjem med højt til loftet bor Anna og Clara. To søstre, som på mange måder er hinandens modsætninger. Den ene er en impulsiv og kreativ æstetiker, nemlig Anna, mens Clara, som både er praktisk og organiseret, har et yderst roligt gemyt. Anna og Clara har siden Søstrene Grenes opstart i 1973 delt inspiration og fortalt historier fra hverdagen i deres fælles hjem. Af og til får søstrene besøg af deres nevø Hilmer og de to søde niecer, som altid bringer leg, latter og glade dage med sig. Man kan sige, at Anna og Clara repræsenterer alt det som Søstrene Grene er og står for – hvorfor søstrene altid arbejder på at omgive sig selv og andre med kreativitet, glæde og skønhed.

Følg med!

Hvis De har lyst til at følge med i Anna og Claras dagligdag, kan De læse mere om deres vidunderlige verden på Facebook, Instagram og YouTube. Læs mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com.Anna og Claras vidunderlige verden kendetegnes ved …

GLÆDE

Anna og Clara ønsker at skabe små lyspunkter i hverdagen, så glæden og positiviteten kan finde vej til hver en gæst, der besøger deres vidunderlige verden.

SKØNHED

De to søstre arbejder passioneret på at tænke skønhed ind i alt, hvad de gør, fordi de tror på, at det at være omgivet af høj æstetisk kvalitet kan bringe glæde ind i dagligdagen.

FORNYELSE

Anna og Clara sætter en særlig dyd i at forny sig, hvorfor sortimentet overrasker ved at variere ofte. Ambitionen er, at De altid skal kunne gøre nye, vidunderlige fund hos Søstrene Grene.

FUND

Alle er velkomne til at gå på opdagelse i Søstrene Grene, og Anna og Clara bestræber sig på altid at levere fund til prisen, så alle kan være med.

KREATIVITET

Kreativitet gør tilværelsen til en oplevelse. Derfor arbejder Anna og Clara på at inspirere deres omgivelser til kreativ udfoldelse.

HYGGE

’Hygge’ er en tilstand af glæde, tilfredshed og varme, som er unik for Danmark, hvorfra søstrene oprinder. Derfor ligger det altid Anna og Clara på sinde at være værter for hyggelige stunder.

Julen hos Søstrene Grene

I Søstrene Grene finder du også et stort udvalg af julepynt, så du kan sætte dit eget personlige præg på julen i hjemmet. Drop juleræset for en stund og kom forbi vores butik og gå på opdagelse i vores dejligt afslappende atmosfære.

Søstrene Grene PÅ SILLEBROEN
Udvalgte tilbud fra butikken
INSPIRATION FRA SILLEBROEN