Bon Goût

Bon Goût

Tasker siden 1945 - historien om Bon Goût

BEMÆRK - vi er flyttet i et nyt stort butikslokale, ved det store torv i stuen!

Bon Goût er grundlagt af Erik Guttermann i 1945. De første år lå virksomheden på Vesterbrogade.Bon Goût har altid tilstræbt at producere varer i bedst mulig kvalitet. Produkterne bliver i dag fremstillet i udlandet, men special opgaver og alle prototyper bliver lavet i Danmark for at få det rigtige design og kvalitet. Bon Goût har i generationer oplært nogle af branchens mest kompetente porteføljemagere, og denne holdning har i høj grad præget de produkter, der blev fremstillet på fabrikken.

Stort sortiment

Oprindeligt var det udelukkende dametasker der blev produceret, i respektive skindsorter, lige fra kalveskind/gedeskind, til helt eksotiske materialer som slange, krokodille og sæl. I dag er produktsortimentet udvidet betydeligt, og omfatter rejse-serier i såvel hårde skalkufferter, bløde trolleys, skind attachemapper, pilottasker, værktøjstasker, skoletasker etc.

Specialopgaver og unikt design

Bon Goût har sin niche indenfor kunde-design og special opgaver. Bon Goût er ofte involveret i special designede opgaver som konferencemapper, salgsmapper, læderomslag til specielle situationer, "kundetilpassede - julegaver", når virksomheder ønsker at give deres medarbejdere gode, gedigne produkter til rimelige priser. Bon Goût dækker i dag hele viften fra modetasker i imiteret læder til lave priser, til de fineste produkter i højeste kvalitet indenfor trolleys/computertasker i nappa/læder.

Telefon: 47 31 05 11
http://bongout.dk/da/

Jul hos Bon Goût

Hvis du skal forkæle én du holder af, med en helt særlig og lækker julegave, der varmer i de kolde vintermåneder, så tag et smut forbi vores butik og få et godt juletilbud.

Bon Goût PÅ SILLEBROEN
Udvalgte tilbud fra butikken
INSPIRATION FRA SILLEBROEN